Lad os begynde!

Velkommen!

Jeg har sat mig godt til rette. Skrivebordslyset er tændt, computeren koblet til strøm og et åbent vindue med fuglefløjt er ved min side. Sandheden er, at det ikke er første gang, jeg har sat mig for at starte en blog, som skal fortælle om mine to år som studerende på UWC-skolen i Norge, og alt hvad dette bærer med sig. Jeg har lidt svært med, hvor jeg skal starte, da jeg egentlig ikke synes, det er til at forstå, at jeg, Katrine 17 år, har muligheden for at starte en sådan blog. For det betyder jo, at jeg rent faktisk skal til UWC Red Cross Nordic (UWC-skolen i Norge) og bo med 200 elever fra 80-90 forskellige lande, og at dette ikke længere blot er den drøm, som har fyldt alt i mig de sidste mange måneder.  

Hvis du nu sidder derude, og tænker HOV, VENT LIGE, jeg missede noget! Hvad er UWC?
Så læs først lige her:

UWC står for United World Colleges, og er en international organisation startet i 1962. Det var den tyske Kurt Hahn, der startede den første UWC-skole i Wales med tanken og ideen om, at måden at fremme fred i verden på er ved at bringe unge mennesker fra forskellige lande og baggrunde sammen. I dag er der 14 UWC-skoler spredt i verden. Mere end 50.000 unge fra over 180 forskellige lande har studeret på UWC-skoler/colleges/programmer. Organisationen bringer unge mennesker sammen på tværs af etnicitet, kultur, religion, landegrænser og baggrunde. Alle er de med til og arbejder for at fremme tolerance, fred og international forståelse. Eleverne på UWC-skolerne tager en IB (den Internationale Baccalaureate), som er en internationalt anerkendt studentereksamen. Derudover indgår eleverne igennem socialt hjælpearbejde og aktiviteter i lokalsamfundet, og er fysisk aktive, kreative og engagerede i verden og internationale forhold.

Links

UWC Danmark, kort om skolerne, og hvordan man søger:
http://uwc.dk/

Til selve organisationens hjemmeside:
http://uwc.org/

Til den skole jeg skal gå på i Norge:
http://uwcrcn.no/

Den skole jeg skal til hedder UWC Red Cross Nordic og ligger i Norge 150 km nord for Bergen.

I dag er det mandag, og jeg har kun 2 skoledage tilbage på mit gymnasium og i 1.g, og så selvfølgelig en læseferie med eksaminer og årsprøver. Hvad angår næste år og min start på skolen i midt august, står jeg et sted blandt planer om regnjakker og vandrestøvler, valg af fag, flybilletter, sommerfugle i maven og en uhyrlig lyst til hver gang jeg nærmer mig en computer, at finde mere viden om organisationen, min fremtidige skole, og hvad jeg ellers kan gafle mig frem til på internettet.

I midten af august 2013 og efter et år på efterskolen sitrede det i mig, efter at komme ud og opleve verden. Jeg var klar til at begynde i 1.g og jeg glædede mig. På trods af dette havde jeg dog brugt utallige timer på mit værelse med musikken kørende, og søgeord på Google som ”International summercamp”, ”Exchange student” og ”Study abroad”. Men hvad det lige var JEG skulle, var jeg dog stadig ikke faldet over. Pludselig fandt jeg en hjemmeside, der hed noget med UWC, og jeg siger Jer! Jeg fik nærmest åndenød så hurtigt tvang jeg mig selv til at læse! Jeg var solgt. Fuldstændig taget med bukserne nede. Det der, det skulle jeg!

Vi springer frem til marts 2014: To døgn og omkring fire timer min sidste samtale med den danske nationalkomite. Efter en hel mandag med kun fysisk tilstedeværelse på gymnasiet satte jeg mig om bag huset på en havetrampolin, og tog mig sammen til at åbne min mail. Jeg vidste, at svaret på om jeg var optaget eller ej, lå og ventede, lige der! Jeg åbnede den dog på mobilen, for hvis beskeden var, at jeg ikke var kommet ind, var det lettere og nok også mere omkostningsfrit at kaste en telefon fra sig, end hvis jeg havde læst beskeden på computer. I kan nok regne ud, at min krop praktisk talt både hoppede og sitrede og skreg og hylede, da jeg åbnede min mail, og der stod, at jeg var optaget, og at den danske nationalkomite ville tilbyde mig en plads på skolen i Norge. 

Aldrig i mit liv har jeg været så fuld af ting, jeg ikke ved hvad hedder. Min krop var en boblende brusende kogende begejstret gryde af lykke og forundring, af skrig og indvendige råb blandet med en vild lyst til at danse og ryste alle mine uendelige mange drømme om UWC ud af mig, så jeg kunne gribe dem, og omfavne dem. DE VAR BLEVET TIL VIRKELIGHED!

Dette var mit første lille fortælling om min UWC-oplevelse, og der kommer flere! 

-Katrine