Hverdag

Et lille indblik i en lille start på en syvdaget uge.

Mandag: Jeg møder op til en træt spansktime efter en stille morgenmad. Vi snakker i grupper og tager os alle sammen. Vi kan godt lide læreren. Hinanden. Og faget. Fysik venter på mig. Jeg lavede fysik hele søndag men ender alligevel med at stirre blankt på papiret og prøver at fremstille nogle svar før testen samles ind igen. Det gik vidst ikke så godt.

Efter Theory of Knowledge og en Geografiklasse med masser af god energi vandrer vi tilbage til værelserne. Jeg arbejder på at lave den organisation jeg er leder af, til en rigtig NGO. Befinder mig inde på en masse norske hjemmesider. Får endelig efter mange uger fat i alt jeg har brug for for at påbegynde indregistreringen.  Vildt. Finder min co-leader fra Færøerne og vi starter seriøst men ender i grin. Skønt. Aftensmad. Fortæller på vej tilbage til Nicole der på vejen spørger til maden,  at den er langt bedre en den ser ud. Jeg laver flere lektier. Og går i seng.

Vågner tirsdag kl 6:25 og når på fem minutter at få påført mig noget så tæt på yogatøj som muligt og står klar i Silent house halv syv. Dyrker yoga i en halv time,  går i bad, og er i så godt humør under morgenmaden at jeg slet ikke kan få armene ned. Engesk, matematik, dansk, spansk. Færdig.  Jeg kan huske den gang i 8. klasse det var et stort problem at have tysk og engelsk efter hinanden. Forleden fik jeg at vide : ah Katrine. Now you're mixing Tibetan and Hindi ! - det tror jeg er det største kompliment i lang tid.

Efter skole har jeg creative crafts og laver en drage instrueret af en dreng fra Cambodia. Han er super cool til det og den bliver ret sej. Jeg afslører nogle førsteårselever i en dans til deres show på fredag men finder ro til min engelskaflevering sammen med to nordmænd. Vi ender med at diskutere universet og liv derude.
Jeg definerer den non profit environment centered organisation jeg omtalte tidligere og under mødet beskriver vi også vores businessidé. Vi er nu del af ungt entreprenørskab i Norge.

Jeg spiser rødbedebøffer og udspørger min pakistanske ven om ting jeg ikke ved om ham. Vi ender med at diskutere rollen af lærere i forskellige samfund. Jeg laver matematik og tager til jazzkoncert med min finske ven. Med kolde tæer tager jeg et varmt bad og hjælper min Etiopiske room mate med hendes power point. Der har jeg virkelig en stærk side.

Min ven fra Lesotho kom lige forbi for at hente nogle mapper jeg fik fra min græske room mate sidste år.

I morgen skal jeg dyrke yoga og hvem ved resten...

Godnat :-)

NY STIL?

HEY!

Jeg har tænkt over, hvor meget jeg tænker over et indlæg, før jeg lægger det ud, og om det i virkeligheden ville give en mere virkelighedsnær og egentlig også bedre indblik i min hverdag, hvis ikke jeg tog hvert indlæg så seriøst som skulle det opsummere alt, men mere bare lagde ud hen ad vejen, hvad der sker omkring mig...

Jeg tror jeg vil prøve med mindre men hyppigere indlæg, så må vi jo se om det er kvalitet eller kvantitet der giver bedst mening i denne sammenhæng..

Men først en ret ordrig post:

Husker I indlægget om min kajaktur sidste år? - det er nu mere end et år siden, og denne projektuge var jeg ude i en økolandsby (eco-village) - ved ikke om det er korrekt oversat. 

Jeg har skrevet en lang refleksion over denne uge, og vil dele den med jer, da den giver et godt indblik i hvad jeg lavede. 

Det eneste minus er, at den er på engelsk - men det håber jeg er ok. :-)

5/10-15

I woke up this morning, and was so ready for the eco-village PBL. I have during the past years become very interested in the environment and in sustainability, so this opportunity was just great. When we got there we went on a hike and got an overview over the area of land belonging to the eco-village. After having enjoyed the view and the beautiful sunshine, we got into groups trying to build/plan/create plans for this eco-village.

We identified the resources already accessible here, and wrote how we could use these to fulfill basic needs such as energy and food, and which aspects we would have to add to.

What we spent most time on discussing, was who the target group of the eco-village should be. We also discussed which medium to reach the target group through, and what to tell them/which points that would attract them, and how it would work going from the idea to having an ongoing and functioning eco-village. We considered how to manage the financial part, and which population ratio that would take part, and how they each could contribute to the e.v. We will now have a presentation on environmental architecture, and for this I am very excited.

I have today been reflecting upon the past weeks, and am ready for an educational and great experience.

6/10-15

Today has been a long and good day. We continued planning the e.v., and went after a presentation on eco-architecture out to register the site in which the e.v. is located. We identified running fresh water, exposed rocks, differences in altitude, and where the buildings, green houses, fields, compost etc. should be placed.

We documented it all by taking pictures. After lunch we worked on drawing the different things on the map and presenting our final ideas to each other.

Afterwards we heard the real plans for the e.v. I learned about cooperation, how to notice and inspect a site, how to implement observations into plans and ideas, and how to consider many aspects when working with a big project.

7/10-15

Today was yet a wonderful day in Eide eco-village. We started the day with a long hike, picked berries and saw the surrounding area. After lunch we went to the field to turn the soil. This was to prepare the soil for the next year. We had a lot of fun, were finding potatoes and were dressed in blue jumpsuits and rubber boots.

We had crabs for dinner and since I had seen them alive just half an hour earlier, it was quite special eating them. I read books, played games, did origami, and really enjoyed the feeling of home, the lovely group and the good atmosphere. I enjoyed the air, the new mountains, relaxed my head, really enjoyed doing some practical work.

 

9/10-15

The end of a wonderful week has come. I have not only had a great week, I have also made new friends, learned new things, and gotten a break from the everyday life at college. I think it has been very healthy for my well being to be here, and my head feels much more clear, much lighter, and my body is much nicer to be in.

I have gotten a lot of wind, which I had been missing, I have exchanged stories from home, met people who work with sustainability and being eco-friendly, and it has been inspiring to see how they have turned something I am so passionate about into a way of living. Yesterday the yoga-PBL visited us, and it was great but also suddenly different to have so many people around. We went on a silent walk and I noticed many things in the nature I hadn't noticed before, even though it was the fourth time I walked on that road.

It has been a great week in Eide, and I am very thankful for the opportunity to be there, and for all the new things I have learned.

Nu vil jeg forlade mit klasselokale med matematik og fysik i luften, og se lidt på fjorden.

God søndag!!

GRIN NORDLYS BÅL DANS SHOW DRONNING NU

Jeg har prøvet mange gange. 

Ofte skriver jeg et kvart indlæg eller et helt, og går så i stå eller koks.

Fordi jeg ikke helt kan regne ud om det overhovedet giver mening.

Denne gang lover jeg mig selv, at jeg poster dette.

Vil jo så gerne dele.

Det er bare svært at få kogt så mange tanker og ting ned til et overskueligt antal ord.

----------------------------------------------------------------------------

For 10 minutter siden tog jeg dette billede.

Vi modtog vores sidste room mate Yordanos fra Etiopien i går, og i dag havde vi velkomstvafler med nogle folk der joinede.

Fra forrest til venstre og rundt i en cirkel med uret:

(Tess, Holland - Haja, Sierra Leone - Kati, Liberia - Yordanos - Lee (også min room mate), Laos - Kaaka, Grønland - Becky, Uganda - Meriem (room mate), Morocco. 

Her følger fortællinger.

Jeg kan hverken love kronologi eller forståeligt konstruerede sætninger da mit danske og engelske svømmer sammen. Men det gør vel intet.. 

GRIN

En tirsdag sidste uge:

Tirsdag havde jeg lavet matematik i mange timer, og ville lige smutte forbi kantinen for at tage mig en kop kaffe-to-go (et papkrus). 

Jeg kunne dog ikke lade være med at sætte mig ned hos nogle utrolig grinende mennesker, og endte med at grine så meget at jeg græd, og blive siddende i, hvis det havde skulle passe efter planen, alt for længe. 

Men det var hvert tiendedel af et sekund hver. 

Især da en høj dreng med musikken fra vores elev-bod gav et one-man dance show sådan helt umiddelbart og frit, og hvori hans selvironi overskyggede alt der kunne være pinligt og akavet, og vi, de sidste 20 mennesker i kantinen, vred os af grin til tårene trillede, og han havde made my day.

DANS

Sidste lørdag (eller er det to uger siden?):

Der sidder jeg så. På min lille blå kontorstol og prøver at overbevise mig selv om, at selvom det er fredag kl. 21 og jeg laver lektier, så går jeg ikke glip af noget, og det er helt ok, og jeg burde bare fokusere og koncentrere mig. Men altså.. Det er jo svært.

Jeg logger på facebook for at finde en gammel besked, og dette møder mig:

Jeg bor i SH201, hvilket betyder at der er stolefest 30 meter fra mig. 

Jeg løber derned.

Og danser.

I en time eller mere.

Mere.

Det var fantastisk. 

BÅL

En weekend for nogle uger siden:

Lørdag havde jeg møder og lidt flere møder. 

Og en god lang gåtur i det solskin vi har haft hele dagen. 

Om aftenen tog jeg til dansker gathering. 

Vores førsteårs havde arrangeret det, og det var utrolig utrolig skønt. Vi havde bål, mad på bål, snobrød, bålsange, skumfiduser og lyserød himmel. Det var det skønneste. Bagefter vaskede vi op, hørte god musik, dansede mens vi tørrede af, og gik i seng. 

NORDLYS

De første par uger:

Noget andet der har plaget min søvn  er Northern Lights. 

De har været der så meget, at jeg til sidst nærmest ikke orkede at stå op og gå ud for at se dem. 

Men selvfølgelig gør jeg det hver gang.

Hvilket luksusproblem. At få sin søvn plaget af nordlys.

Second year show

Tre uger siden:

Dette link burde give adgang til en youtube kanal med masser af videoer fra vores acts.

DRONNING

Sidste mandag:

D. 21/9 var en begivenhedsrig dag.

Skolen fyldte 20 år, det var Peace One Day, UWC-day og Dronning af Norge kom på besøg for at åbne nogle nye bygninger.

Hun ankom på en båd i fjorden, himlen var blå, campus ren, der var kor, flag og hele dagen gik med præsentationer, aktiviteter og show. Der var også masser af andre mennesker med tilknytning til UWC og RCN og det var en smuk dag.

Dronningens ankomst: 

En flok rare mennesker:

(Kina, Færøerne, Thailand, Indien, Danmarkx4, Finland, Iran, Holland, Costra Rica, Åland, Norge)

-ikke i rækkeføgle :-)

Dansede bollywood for dronningen ;-)

Afsked med dronningen og afslutning på en fire ugers freds-konference jeg havde været med til at organisere. 

NU:

Jeg har det godt og er glad.

Mange knus!

OG SÅ ER DER ELLERS FART PÅ

Og vi er tilbage!

BUSSEN VAR KNAP NOK ANKOMMET PÅ CAMPUS ENGANG FOR TO UGER SIDEN, FØR TRETUSINDE TING VAR OM ØRERNE PÅ OS. 

I DAG VILLE JEG IKKE STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED DET, HVIS NOGEN PRØVEDE AT BILDE MIG IND, AT DE TO SENESTE UGER, FAKTISK HAVDE VARET 2 MÅNEDER. 

Jeg har det godt. Nye roommates, 102 nye mennesker, nye klasser, og et helt nyt dog gammelt liv. 

Jeg sidder på en sofa min ene værelseskammerat (Amanda, Sverige) har arvet fra sin gamle roommate, og ved siden af mig på en stol sidder Lee, en af mine nye room mates. Lee er fra Laos og min anden room mate, Meriem, er fra Marokko. 

De sidste to uger har været vilde, men også fantastiske. Den første uge var der ingen der gik i skole, men det var en stor introuge. Her var vi mange andenårselever der havde troet, at vi ville have en masse tid. Det havde vi ikke. Der var program og møder og ting at tage sig til hele tiden. Men det var skønt. 

I morges vågnede jeg op til en besked der bad mig om at være ved bådhuset kl. 9.30 så jeg kunne være kajakleder på en kajaktur. Jeg vinkede farvel til vasketøjet og tog ud for at padle lidt. Efter jeg i går var til Førde Opp, et kæmpe løb hvor vi "løb" 3 km op af et 700 m højt bjerg (ja, det var vanvittigt utroligt stejlt) havde jeg dog liiidt ondt i kroppen. 

Jeg er i disse dage igang med at planlægge og gennemføre en Peace Conference vi på skolen er midt i, og i morgen er det den uge jeg står for, som går i gang. 

Peace Conferencen varer en måned, og har en uge med hver af følgende temaer:

-What is Peace?

-Personal Peace

-Community Peace

-Political Peace

Den ender ud i Peace One Day, UWC Day, og besøg fra den norske dronning, da skolen fylder 20 år. 

I næste uge skal vi dyrke yoga, meditere, gå ture i stilhed, og lære om at være i nuet og acceptere os selv. 

Åbningsceremonien vi havde før alt dette begyndte var magisk. Det var mig og nogle andre der havde stået for den, og alt gik bare op i en højere enhed. Vi havde været på skolen sammen i en uge, og mødtes alle, klædt i hvidt i auditoriet kl. 23:00 fredag aften. Her blev lokalet fyldt af tavse elever mens Iikka fra Finland spillede det smukkeste musik på klaver. Vi havde alle til at sige "fred" på deres sprog, havde Saurabh fra Indien til at spille på små indiske trommer mens vi uddelte Peace Passports, en magisk lille bog med plads til refleksioner og stempler fra de forskellige aktiviteter, havde Dan (en svensklærer) til at synge utroligt smukt, havde introduktion, og endte alt i en lang Peace Walk gennem campus. Gåturen endte i en stor cirkel i stilhed, og alle med hver deres lys. Jeg gik forrest, og når jeg vendte mig om, kunne synet slet ikke beskrives. Ved at se billeder, kan i måske få fornemmelsen af, at der skete noget ganske særligt. 

Jeg har gang i utrolig mange ting, og det er fedt og vildt og hårdt. 

Jeg håber, at jeg har givet et lille indtryk af mit nye liv i mit gamle liv. Eller hvordan det nu kan formuleres, når halvdelen af befolkningen der hvor man bor skiftes ud over en sommer. 

Tusinde knus. 

Refleksjoner

Et år i Norge

Jeg folder min hættetrøje sammen og putter den op mod flyvinduet. Jeg lægger stille mit hoved på min nye pude og prøver på ikke at bevæge mig for meget. På min venstre skulder ligger Ulrikke og sover. Og på Ulrikkes venstre skulder ligger Sophia. Vi har nu været undervejs i 15 timer, hvis ikke man medregner den vandretur, vi har været på siden vi forlod skolen. På en anden side af vinduet strækker et usandsynligt fladt landskab sig pænt delt ind i kvadrater med fine marker. Jeg er egentlig lidt nervøs for at være på vej tilbage. Siden 11. januar, da jeg sidst forlod Danmark og tog mod de fjorde og bjerge jeg bliver mere og mere forelsket i, er der godt nok sket meget. Jeg kan ikke overskue, hvad det har gjort ved mig, og hver gang jeg er begyndt på at skrive det ned, har jeg hverken vidst, hvor jeg skulle starte, eller hvad der skulle komme derefter.

Bag mig ligger fem måneder på RCN og før de fem, fem andre. Jeg får kuldegysninger af at tænke, at de mennesker der har fyldt mit ansigt med smil og min mave med sommerfugle og glæde nu er spredt ud over hele verden. Min gode veninde er på sin vej mod Swaziland og min kære kajakmakker med direkte kurs mod Indien. Jeg glæder mig til at drikke rigtig kaffe og spise nybagt rugbrød og frugt til jeg segner.

Jeg har nået et sted, hvor jeg må kigge tilbage i mit fotoalbum for at huske dette forår, og åbne min kalender for at fremkalde sidste mandag. Jeg er nået til et sted, hvor jeg er så lykkelig, at jeg ikke kan have det i min krop, og hvor jeg holder så meget af mennesker og oplevelser, og hvor jeg lever og bor, at jeg slet ikke kan forstå, at det er virkeligt. Jeg har været igennem måneder, hvor weekender var fede fordi der så var ekstra lang tid til at lave skolearbejde, og hvor man sagtens i flere uger ville vågne halvanden time før skolestart, så man kunne nå at lave lektier inden dagen gik løs. Jeg har været i kajak utallige gange og var efter mine første gange i vandet med sne omkring mig ikke længere bange for den norske fjord. Jeg har grinet så meget under min aftensmad, at det kunne tage halvanden time at spise en tallerken med noget, hvor jeg ingen anelse havde om halvdelen af ingredienserne, og jeg har haft fester på mit badeværelse om morgenen med så mange grin, at hele dagen har været skøn. Jeg har lært mig selv at sove så snart jeg ligger ned, så ikke jeg mister søvntimer, og jeg er blevet så uhyrlig god til at komme ned af stigen fra min overkøje, at jeg kan gøre det i søvne og stadig undgå diverse brødristere og skraldespande jeg skulle møde på min vej. Jeg har drukket vand af kilder, vandret i bjerge og skreget forårsskrig. Jeg har plukket blomster til mit værelse, haft impulsive te-aftener og gåture, spist frokost i vinterjakke blot fordi der var en solstribe, og haft så mange møder på en dag at de ikke kunne tælles på min hånd. Jeg har memoreret den norske nationalmelodi og sunget den en hel dag med min veninde fra Paraguay mens hele skolen gik optog omgivet af bunader og flag, og derefter solgt is til alle, samtidig med jeg ihærdigt har prøvet at vende femoghalvfjerds til et på norsk forståeligt nummer, og stadig sige det rigtige.

Jeg har vandret op på et bjerg med hele skolen for at fejre første maj, og jeg har taget på kanotur blot for at ligge på en mark med ansigterne vendt mod solen. Jeg er gået til morgenmad for derefter at møde min pakistanske ven klædt ud som en filmfigur, blot fordi han havde haft lyst samme morgen, og jeg har været på skitur hvor alle pauserne bestod i at lære de andre, hvordan man danser En lille, en lille, en lille and med vinge. Jeg har lavet kajaktaxaer med norske børn og sunget norske børnesange med dem i min rolle som chauffør. Jeg har optrådt i en teaterforestilling som utilnærmelig, usympatisk doktor og jeg har tilbragt nætter på lufthavnsgulve så kolde, at selv tre jakker ikke havde nogen effekt. Jeg har taget gode beslutninger og fået en masse til at klappe, og jeg har taget andre beslutninger hvorefter jeg har været en smule bagklog.   

Jeg har nu været i Danmark i 24 timer, og har allerede sagt: ”Nej, jeg er fin” og efter en lur sagt to hele sætninger til min søster på engelsk, og så indset at det ikke var dansk. Jeg har lånt bøger på biblioteket så jeg kan arbejde på mine skoleprojekter, og jeg har genkaldt hvordan man bruger gear på en cykel.

Jeg vil bruge min sommer på at have det godt og modarbejde et koks næste efterår, og vil derfor få nogle ting for hånden. 

Mange knus fra en yderst glad Katrine der ikke kan forstå hvor året blev af, men på den anden side føler det ufatteligt, at det kun har været ét år. Hun glæder sig til det næste.

Fejring af 1. maj.

Midt i maj, og udsigten kun 20 min. fra skolen. 

17. maj i Flekke.

Graduation for andenårseleverne. 

Kom sol, kom sommer, kom farver

Hey!

Klokken er 17.10 og om 20 minutter drøner jeg over og spiser aftensmad, før jeg smutter til yoga og derefter skal øve teater. Jeg har lavet lektier siden klokken to, kun afbrudt af en ultra spontan kanotur på 30 min, fordi jeg spottede to piger i en kano ud af vinduet, og blev nødt til at være med.

En stor begivenhed der prydede både asfalt og efterfølgende badeværelser med farver, var HOLI sidste weekend. En indisk forårsfestival - the festival of colors/ the festival of love. 

Her varmer vi op med farver i hænderne. Det kan godt være det er varmt i Indien, men i Norge fejrer vi forår selv når det regner.

Tao (England), Pablo (Costa Rica), og ja - mig!

Der blev danset. Ingen skulle fryse!

Sidste uge var himlen pludselig klar og solen kunne bare slet ikke lade være med at skinne.

Folk var i hængekøjer og på græsset.

Maden blev spist udenfor.

Jeg fandt pludselig mig selv i en diskussion om ægteskab, kærlighed og datingkultur. Nogles forældre blev gift fordi faderen så moderen og bad hendes far om hendes hånd, nogle ser ikke grunden til ægteskab, og pludselig diskuterede vi datingkultur og hvordan folk overhovedet ender med at blive gift. Da en dreng fra Sverige havde et klart syn på hvordan dating fungerer i USA, og lagde sit syn ud, sagde jeg som refleksion, at jeg gerne ville høre en amerikaners synspunkt på det. Intet problem. To meter fra os sad Dylan fra Florida og klappede kage med en fra Costa Rica. Og sådan er det så magisk. Vil du gerne høre om hvad en fra Brasilien tænker om dine tanker om dit og dat? 

-Fint, vi kalder lige på hende. 

Det er ret vildt.

Jeg er også blevet kajakleder, og skal derudover også ro/sejle(arghh?) kajak hver torsdag med lejrskolebørn fra Norge.

Hej fra mig og alle de andre!