Og vi er tilbage!
BUSSEN VAR KNAP NOK ANKOMMET PÅ CAMPUS ENGANG FOR TO UGER SIDEN, FØR TRETUSINDE TING VAR OM ØRERNE PÅ OS.
I DAG VILLE JEG IKKE STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED DET, HVIS NOGEN PRØVEDE AT BILDE MIG IND, AT DE TO SENESTE UGER, FAKTISK HAVDE VARET 2 MÅNEDER.
Jeg har det godt. Nye roommates, 102 nye mennesker, nye klasser, og et helt nyt dog gammelt liv.
Jeg sidder på en sofa min ene værelseskammerat (Amanda, Sverige) har arvet fra sin gamle roommate, og ved siden af mig på en stol sidder Lee, en af mine nye room mates. Lee er fra Laos og min anden room mate, Meriem, er fra Marokko.
De sidste to uger har været vilde, men også fantastiske. Den første uge var der ingen der gik i skole, men det var en stor introuge. Her var vi mange andenårselever der havde troet, at vi ville have en masse tid. Det havde vi ikke. Der var program og møder og ting at tage sig til hele tiden. Men det var skønt.
I morges vågnede jeg op til en besked der bad mig om at være ved bådhuset kl. 9.30 så jeg kunne være kajakleder på en kajaktur. Jeg vinkede farvel til vasketøjet og tog ud for at padle lidt. Efter jeg i går var til Førde Opp, et kæmpe løb hvor vi "løb" 3 km op af et 700 m højt bjerg (ja, det var vanvittigt utroligt stejlt) havde jeg dog liiidt ondt i kroppen.
Jeg er i disse dage igang med at planlægge og gennemføre en Peace Conference vi på skolen er midt i, og i morgen er det den uge jeg står for, som går i gang.
Peace Conferencen varer en måned, og har en uge med hver af følgende temaer:
-What is Peace?
-Personal Peace
-Community Peace
-Political Peace
Den ender ud i Peace One Day, UWC Day, og besøg fra den norske dronning, da skolen fylder 20 år.
I næste uge skal vi dyrke yoga, meditere, gå ture i stilhed, og lære om at være i nuet og acceptere os selv.
Åbningsceremonien vi havde før alt dette begyndte var magisk. Det var mig og nogle andre der havde stået for den, og alt gik bare op i en højere enhed. Vi havde været på skolen sammen i en uge, og mødtes alle, klædt i hvidt i auditoriet kl. 23:00 fredag aften. Her blev lokalet fyldt af tavse elever mens Iikka fra Finland spillede det smukkeste musik på klaver. Vi havde alle til at sige "fred" på deres sprog, havde Saurabh fra Indien til at spille på små indiske trommer mens vi uddelte Peace Passports, en magisk lille bog med plads til refleksioner og stempler fra de forskellige aktiviteter, havde Dan (en svensklærer) til at synge utroligt smukt, havde introduktion, og endte alt i en lang Peace Walk gennem campus. Gåturen endte i en stor cirkel i stilhed, og alle med hver deres lys. Jeg gik forrest, og når jeg vendte mig om, kunne synet slet ikke beskrives. Ved at se billeder, kan i måske få fornemmelsen af, at der skete noget ganske særligt.
Jeg har gang i utrolig mange ting, og det er fedt og vildt og hårdt.
Jeg håber, at jeg har givet et lille indtryk af mit nye liv i mit gamle liv. Eller hvordan det nu kan formuleres, når halvdelen af befolkningen der hvor man bor skiftes ud over en sommer.
Tusinde knus.
