Antenner, dyr og fødselsdagsflag
Nu kan jeg (næsten!!) tælle dagene til afgang på fingrene!
Forleden sendte jeg et brev til min veninde. Jeg har ikke set hende i mange år, og jeg var mildt sagt ret bagud med mit brev. Derfor blev jeg nødt til at se tilbage på det forgangne år...
På min ene skulder lå der et væsen helt udmattet, og fortalte mig, at det var hektisk og vildt. På den anden sad der en glad lille en, og mindede mig om, hvor glad året også har gjort mig.
Da jeg begyndte i gymnasiet, var det velvidende at noget nyt skulle ske! Der var dog ingen, der vidste hvad. Jeg var klar på nye ting, og verden
åbnede sig for mig. Jeg var pludselig frivillig i en gruppe for unge
flygtninge, jeg var med i et ungdoms/projekthus i byen, jeg fik gang i en masse
fritidsinteresser, jeg mødte nye gode mennesker, hvoraf nogle blev mine bedste venner, og jeg
opdagede UWC.
Ja, det var nok egentlig ret hektisk og vildt. Men det var også godt. Jeg nød det.
Ja, det var nok egentlig ret hektisk og vildt. Men det var også godt. Jeg nød det.
Nu står jeg så her igen. Overfor en ny verden. Jeg vil sætte
mine antenner fast på hovedet og åbne mine arme stort. Nye mennesker, ny skole,
nyt sprog, nye lektier, nye fritidsaktiviteter, nyt arbejde og nye oplevelser. Hvor er jeg heldig.
I begyndelsen af sommerferien var jeg på introweekend med de 20 andre nyudvalgte UWC'ere og en masse frivillige, der enten havde gået på en UWC-skole, eller netop havde afsluttet første år. Jeg var en anelse nervøs, da jeg sad der på Roskilde Station og ventede på at toget fra Jylland skulle komme frem, så jeg kunne følges med nogle af de andre ud til den lejrskole, hvor vi skulle være de næste tre døgn. Det viste sig dog hurtigt, at jeg ingen ting overhovedet havde at være nervøs for. For hvor var de alle sammen så fuldstændig uvirkeligt rare og søde og sjove. Det blev en weekend med info om IB'en, med alternative stolelege og skuespil, med en masse grin og snak, med lærerige work-shops og med en dejlig fornemmelse i maven og resten af kroppen. Jeg tog hjem fyldt med glæde og en fornemmelse af, at min UWC-oplevelse allerede var begyndt.
I begyndelsen af sommerferien var jeg på introweekend med de 20 andre nyudvalgte UWC'ere og en masse frivillige, der enten havde gået på en UWC-skole, eller netop havde afsluttet første år. Jeg var en anelse nervøs, da jeg sad der på Roskilde Station og ventede på at toget fra Jylland skulle komme frem, så jeg kunne følges med nogle af de andre ud til den lejrskole, hvor vi skulle være de næste tre døgn. Det viste sig dog hurtigt, at jeg ingen ting overhovedet havde at være nervøs for. For hvor var de alle sammen så fuldstændig uvirkeligt rare og søde og sjove. Det blev en weekend med info om IB'en, med alternative stolelege og skuespil, med en masse grin og snak, med lærerige work-shops og med en dejlig fornemmelse i maven og resten af kroppen. Jeg tog hjem fyldt med glæde og en fornemmelse af, at min UWC-oplevelse allerede var begyndt.
Jeg tænker, at min næste del af historien bliver fra skolen(!!), men hvem ved. Måske kan jeg slet ikke holde fingrene fra tasterne, og så kommer der jo et lidt før! Jeg har to begivenhedsrige uger tilbage. Jeg glæder mig til at have og holde fødselsdag, til at tage til mine veninders fødselsdage, til at se utrolig mange af mine venner, og til at have det rart. Hurra Hurra Hurra og hvis du har lyst, må du meget gerne hjælpe mig med at sende alverdens
mariehøns afsted! Det ville være så rart, hvis solen gad blive ved med at skinne!
Hov! Og så er der også kommet en fælles blog for alle os nye UWC'ere der skal påbegynde vores eventyr her i August/September (og januar i Swaziland)!
Tjek den ud :-)
Tjek den ud :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar