Et år i Norge
Jeg folder min hættetrøje sammen og putter den op mod flyvinduet. Jeg
lægger stille mit hoved på min nye pude og prøver på ikke at bevæge mig for
meget. På min venstre skulder ligger Ulrikke og sover. Og på Ulrikkes venstre
skulder ligger Sophia. Vi har nu været undervejs i 15 timer, hvis ikke man
medregner den vandretur, vi har været på siden vi forlod skolen. På en anden
side af vinduet strækker et usandsynligt fladt landskab sig pænt delt ind i
kvadrater med fine marker. Jeg er egentlig lidt nervøs for at være på vej
tilbage. Siden 11. januar, da jeg sidst forlod Danmark og tog mod de fjorde og
bjerge jeg bliver mere og mere forelsket i, er der godt nok sket meget. Jeg kan
ikke overskue, hvad det har gjort ved mig, og hver gang jeg er begyndt på at
skrive det ned, har jeg hverken vidst, hvor jeg skulle starte, eller hvad der
skulle komme derefter.
Bag mig ligger fem måneder på RCN og før de fem, fem andre. Jeg får
kuldegysninger af at tænke, at de mennesker der har fyldt mit ansigt med smil
og min mave med sommerfugle og glæde nu er spredt ud over hele verden. Min gode
veninde er på sin vej mod Swaziland og min kære kajakmakker med direkte kurs
mod Indien. Jeg glæder mig til at drikke rigtig kaffe og spise nybagt rugbrød og
frugt til jeg segner.
Jeg har nået et sted, hvor jeg må kigge tilbage i mit fotoalbum for at
huske dette forår, og åbne min kalender for at fremkalde sidste mandag. Jeg er
nået til et sted, hvor jeg er så lykkelig, at jeg ikke kan have det i min krop,
og hvor jeg holder så meget af mennesker og oplevelser, og hvor jeg lever og
bor, at jeg slet ikke kan forstå, at det er virkeligt. Jeg har været igennem
måneder, hvor weekender var fede fordi der så var ekstra lang tid til at lave
skolearbejde, og hvor man sagtens i flere uger ville vågne halvanden time før
skolestart, så man kunne nå at lave lektier inden dagen gik løs. Jeg har været
i kajak utallige gange og var efter mine første gange i vandet med sne omkring
mig ikke længere bange for den norske fjord. Jeg har grinet så meget under min
aftensmad, at det kunne tage halvanden time at spise en tallerken med noget,
hvor jeg ingen anelse havde om halvdelen af ingredienserne, og jeg har haft
fester på mit badeværelse om morgenen med så mange grin, at hele dagen har
været skøn. Jeg har lært mig selv at sove så snart jeg ligger ned, så ikke jeg
mister søvntimer, og jeg er blevet så uhyrlig god til at komme ned af stigen
fra min overkøje, at jeg kan gøre det i søvne og stadig undgå diverse
brødristere og skraldespande jeg skulle møde på min vej. Jeg har drukket vand
af kilder, vandret i bjerge og skreget forårsskrig. Jeg har plukket blomster
til mit værelse, haft impulsive te-aftener og gåture, spist frokost i
vinterjakke blot fordi der var en solstribe, og haft så mange møder på en dag
at de ikke kunne tælles på min hånd. Jeg har memoreret den norske nationalmelodi
og sunget den en hel dag med min veninde fra Paraguay mens hele skolen gik
optog omgivet af bunader og flag, og derefter solgt is til alle, samtidig med
jeg ihærdigt har prøvet at vende femoghalvfjerds til et på norsk forståeligt
nummer, og stadig sige det rigtige.
Jeg har vandret op på et bjerg med hele skolen for at fejre første maj, og
jeg har taget på kanotur blot for at ligge på en mark med ansigterne vendt mod
solen. Jeg er gået til morgenmad for derefter at møde min pakistanske ven klædt
ud som en filmfigur, blot fordi han havde haft lyst samme morgen, og jeg har
været på skitur hvor alle pauserne bestod i at lære de andre, hvordan man
danser En lille, en lille, en lille and med vinge. Jeg har lavet
kajaktaxaer med norske børn og sunget norske børnesange med dem i min rolle som
chauffør. Jeg har optrådt i en teaterforestilling som utilnærmelig, usympatisk doktor og jeg har tilbragt nætter på lufthavnsgulve så kolde, at
selv tre jakker ikke havde nogen effekt. Jeg har taget gode beslutninger og
fået en masse til at klappe, og jeg har taget andre beslutninger hvorefter jeg
har været en smule bagklog.
Jeg har nu været i Danmark i 24 timer, og har allerede sagt: ”Nej, jeg er
fin” og efter en lur sagt to hele sætninger til min søster på engelsk, og så
indset at det ikke var dansk. Jeg har lånt bøger på biblioteket så jeg kan
arbejde på mine skoleprojekter, og jeg har genkaldt hvordan man bruger gear på
en cykel.
Jeg vil bruge min sommer på at have det godt og modarbejde et koks næste
efterår, og vil derfor få nogle ting for hånden.
Mange knus fra en yderst glad Katrine der ikke kan forstå hvor året blev
af, men på den anden side føler det ufatteligt, at det kun har været ét år. Hun
glæder sig til det næste.
 |
| Fejring af 1. maj. |
 |
| Midt i maj, og udsigten kun 20 min. fra skolen. |
 |
| 17. maj i Flekke. |
 |
| Graduation for andenårseleverne. |
