FREMHVADFORNOGET?

What are you doing next year?
You're taking a GAP-year right?
Hey, do you have any plans?
Did you apply to university?
What's your plan?

-Hey.. oh. hmm. I wish someone could tell me. 

Det er cirka sådan jeg er for tiden. Mange mange ting handler om fremtid. Hvor blev al den mindfulness af? Men måske, så har man brug for at vide noget om sin fremtid, for at kunne nyde sin nutid?
Jeg er i hvert fald begyndt at forsvinde lidt midt i matematiktimerne når det alligevel går så hurtigt, at jeg ikke kan finde en kuglepen i penalhuset før pointen er forsvundet og jeg har noget nyt at forholde mig til. Så svæver jeg hen i drømme og sommerferier.

Næste år er planen, at jeg tager et sabbatår. Jeg kunne høre på mine venner derhjemme, at mange gerne vil på højskole eller andre ting, hvor man bor sammen på værelser. Der er jeg ikke. Efter to år på femmandsværelse vil jeg sige, at jeg er blevet ret overbærende og god til at sove med tændt lys, larm og varmeapparatet så højt at jeg tror jeg har feber.

Nu drømmer jeg om noget andet.

Jeg drømmer om at komme ud, og øve mig i sprog! Yes! Sprog! Engelsk er jeg ved at have et rimelig godt tag på, dansk har jeg glemt en smule (især forholdsord), spansk øver jeg mig på, og tysk tør jeg ikke snakke fordi jeg altid ender med at blande det med spansk eller pludselig sige "Entschuldigung" når jeg skulle have sagt "Lo siento".

Så. Planer? Næ. Ideer? Tusinder.

Nånå, Mindfulness. Hvordan har jeg det lige nu? Jeg har det fantastisk. I sidste term havde jeg ufatteligt travlt og nogle gange ikke engang tid til at høre mig selv. Her for tiden kan jeg høre mig selv og andre så højt, at jeg nærmest må skrue ned. Giver det mening? Jeg mener, at jeg har masser af tid til at slappe af og være sammen med folk. Masser af tid er måske nok relativt, men det er i hvert fald skønt.

Det måtte jo ske. Efter at have levet i Narnia i to uger smelter isen, og nu ligner det snart forår. 

Et tegn på venskab og venlighed. På vej til et klasselokale lørdag morgen stødte jeg på to norske drenge, der brugte morgenen på at lave vafler til deres værelseskammerater. Jeg ønskede dem held og lykke, og da jeg om eftermiddagen fyldt af matematik, fysik og møder vendte tilbage til mit værelse, fandt jeg to vafler og et tegn på venskab og venlighed på mit skrivebord.

Vi have geografitest i går. Når sådanne ting sker, så må man studere. Eller skulle jeg sige "plukke" - som svenskerne kalder det.

Der er vi så. Klokken er cirka 6 om morgenen, og vi er klar i kantinen til at få helt styr på verdens oceaner, klimaforandringer og urbanisering.

Det må være alt for denne gang.

Hilsner fra et ok-ryddeligt skrivebord og en god kop kaffe.

-Katrine