søndag den 4. januar 2015

I'm so excited. I just can't hide it!



Jeg rocker på min stol
"Fest"-spillelisten viser mig hvad den byder på
Det Brune Punktum strømmer ud af højttalerne!
-jeg har selv lavet listen.. ;-)

Huskelisten er skrevet
den er tænkt over
den er arbejdet på
og den ser mere og mere overskuelig ud

Jeg plejer at lade mine indlæg fyldes med en masse billeder og så nogle små korte beskrivelser.
Det har været NYTår- vi prøver noget NYT. Vi prøver noget TEKST! - og så har jeg heller ikke fået taget så mange billeder denne december. 

Men her får I alligevel et lille et, jeg tror vi var på vej til frokost - engang i efteråret:-)


Ok Katrine, hvad har du så lavet?
-JA! Nu skal i høre!!

Jeg brugte min første Danmarks-dag på at sove og gå i panik over, at jeg var helt alene. 
Det var dog ikke sådan ferien forløb, og det er jeg glad for - selvom jeg har genfundet den side af mig selv, der elsker at være alene hjemme! 

December blev fyldt op med venindebesøg, koncerter, gensyn med min veninde der var udvekslingsstudent fra Kina, og skulle tilbage to dage efter jeg kom hjem, cafétur, et helt specielt arrangement døbt "Dip, dug og deller" der handler om at fejre en kommende ferie i aulaen på gymnasiet med (som navnet antyder) en dug, noget dip, og noget at dyppe i dippen, samt en lækker buffet medbragt af mine gymnasievenner samt hvad den ekstraordinære madpakke har bestået af den pågældende dag (dette var nr. 4 - jeg håber at kunne være med i den kommende sommer-edition også). 

December bød på elektronisk musikkoncert, gensyn med to Københavnske RCN-folk (vi kunne jo ikke undvære hinanden), brunch og fødselsdagsfejring af endnu en der blev voksen og følsom, JULJULJULJUL, julefrokost med UWC hvilket var helt fantastisk, et hyggeligt nytår, og BAM vi er i 2015! 

Der har jeg indtil videre set flere efterskolemennesker, set gamle veninder og lavet to "position papers" til MUN som vi har senere i år (se her for uddybning i mit forrige indlæg, næsten til sidst).

Så. Jeg har lige slukket for Sunshine Reggae, for nu må jeg hellere tænke mig lidt om. 

Jeg tror, nej jeg ved, det har været sundt at være hjemme. Det har været sundt at fornemme og opleve og blive mindet om, at der også er en verden uden for den bobble vi lever i. Det har været sundt at mærke efter, få tid til at tænke, få overblik, få ro og at nyde alle de skønne ting der sker. 

Jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg modtog for et par dage siden et julekort med posten fra en pige fra Holland, og et par samtaler her og der med folk fra skolen, har da også fundet sted.-der skal ikke bare tales - men snaaaakkes, når vi kommer tilbage! 

Jeg rejste hjem med en kuffert indebærende to nederdele, to t'shirts og en masse plads til mere te, flere uldne sokker, en ny hårbørste og ekstra tandpasta. Den plads bliver ikke spildt på vejen tilbage. 

Jeg har fundet nye spændende ting fra skolen her i ferien, og jeg vil her dele vores førsteårs-video som vi brugte til vores first year show (august, eller var det september?..) med jer, da den indholder en masse skønne billeder af hverdagen på skolen - men du skal være hurtig - vidoen har fart på!! 





Snart skal jeg snart tilbage til Norge!






(Det er mørkt når vi står op 
Og gråt når vi på job 

Og mens vi handler ind 

Bli’r det mørkt igen 
Jeg har fået nooook)
-NEJNEJNEJ jeg har ej, jeg glæder mig!

Vi ses til Sommer i Europa! (EU)..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar