onsdag den 3. september 2014

Om Norge. Og dansk. Og engelsk. Og mig.

Hej!!

Nu har jeg rundet de to uger, og er så småt ved at have fået styr på det kæmpe antal spørgsmål, der rejste sig omkring mig i løbet af den første uge. 
Jeg ved, hvor jeg sover, hvor jeg skal gå i skole, hvordan man får mad og en hel masse mere! 
Det er lidt svært, at sætte ord på det der sker omkring mig, da jeg på ingen måde aner hvor det ville være smartest at starte. I stedet for at kaste mig ud i en beskrivelse af de sidste to uger på RCN, tror jeg, at jeg vil gå anderledes til værks. Vi starter her, hvor jeg er lige nu – og så går vi bagud:

I dag: Jeg spiser poletter (en smag ingen andre end dem fra Skandinavien kan lide..), hører musik og har lige ryddet op. Jeg har hentet nyt sengetøj og været ude med skraldeposer. Min sidste time i dag var Development Studies. Et fag jeg er vild med. Vi diskuterer Population Structures, diagrams, lande og befolkning og hvad vi egentlig har med hinanden at gøre. Det er rigtig rigtig spændende. Før det fik jeg kålsuppe, rød peber og brød til frokost. -Et måltid jeg spiste med en fra Norge, der fortalte mig om nogle spændende sommerferieprojekter han havde været i gang med. Køen til frokost tilbragte jeg i en dyb samtale med en ny ven fra Ghana om undervisningssystemer og fagvalg. Vi havde lige haft matematik sammen, og var begge lidt forbløffede over den store mængde prior learning (hvad vi burde vide), som vi egentlig ikke har helt 100% styr på. Før det fag havde jeg English Language and Litterature og diskuterede sprog og deres betydning. Hvad er rigtig engelsk? Er der forkerte accenter og ordvalg i selv engelsksprogede lande, vil engelsk blive et stort sprog i vores respektive lande og hvad skal der til, for at føle sig hjemme i Engelsk.? 
Vi går tilbage til lige efter min morgenmad. Første time var Environmental Systems and Societies. Vi diskuterede jord og jordtyper. Hvad ord som salinization og leaching betyder og hvilken betydning de har for landbrug, mennesker og selve jordens struktur. Det er nogle utrolig spændende fag jeg har, og vi går i dybden med dem. I stedet for at lære at sådan er det bare, stiller vi vores WHY spørgsmål og graver i overfladen.

I går blev afrundet med fødselsdagssang. Dagen før folk på skolen har fødselsdag samles så mange som muligt i et rum som fødselaren bliver ført hen til. Her synger og skriger alle først  Happy Birthday sangen, og derefter samles nordmændende (og dem der har lært sig den norske fødselsdagssang) og danser rundt om fødselaren. Her efter er der kamp om sangen, og tit bliver der også sunget på spansk, kinesisk, arabisk, dansk(!!), svensk og hvad folk nu ellers får lyst til.

Før aftensmad i går var jeg til Comedia Compagnia - en teaterinspireret aktivitet hvor nogle 2. års havde nogle ideer til nogle lege og gode øvelser. Vi lavede forskellige teater og improvisationsøvelser, og vi grinede utrolig meget, og havde det godt. 
Mellem skole og den aktivitet var jeg (for første gang siden min ankomst) væk fra Flekke og skolen. Jeg var 1 hel time fra skolen for at besøge et sted hvor asylansøgere til Norge bor. Fantastiske mennesker som viste os (nogle af os elever) rundt og vi snakkede og så hvordan de boede. Det var en stor oplevelse og noget der gav masser af tankestof. 

Som i nok kan se, sker der mange ting på kort tid. Jeg er ikke engang et døgn tilbage i min lille fortælling. Jeg vil dog stoppe mit flash back, men ende det med at fortælle jer om et af mine fag i går. Scandinavian Languages. Når man er nordisk her på skolen, så har man det første halve år danskundervisning (hvis man er dansker :-) ) i miksede klasser med nordmænd og svenskere. Så i går fandt jeg pludselig mig selv til ”dansk” med en svensklærer, min co-year fra Danmark (Norman), og så 7 andre elever fra henholdsvis Sverige, Norge og en pige fra Finland som kan svensk. Vi diskuterede sprog, lærte hinandens sprog bedre at kende, og øvede os i at få helt styr på hvad hinanden sagde. Jeg fandt ud af, at hvis bare man koncentrerer sig 650% og samtidig er meget fokuseret på taleren, så forstår man faktisk en hel del. En god oplevelse, og jeg regner med at forstå svensk og norsk fuldstændig til jul.. – JEG ER I HVERT FALD BLEVET BEDRE!!

Jeg burde lave lektier lige nu, men i stedet skriver jeg lidt her J Om en time skal jeg til aftensmad, og i aften har vi 1. års-danskere på skolen (+ to piger fra Færøerne, en fra Island og en fra Grønland, samt en dansktalende svensker) arrangeret ”Danish Gathering” for vores 2.års. Vi skal spise danske lækkerier og have det sjovt.

Nu vil jeg afrunde, og jeg håber, at I har fået et lille indblik i hvad dagligdagen går med.

1000 knus og bjerge og sol og regn fra Katrine !

Ps. det er så vildt at jeg er her. Jeg kan stadig ikke helt forstå det.. ! 

Vi ses!!

tirsdag den 26. august 2014

Hej!


Jeg har det godt!


Jeg sidder ved mit skrivebord. Hvis jeg løfter blikket ser jeg et lille dannebrogsflag og nogle billeder jeg har medbragt hjemmefra. Ved min side hænger der nogle små kort og chokolader som jeg har fået af min secret friend. Jeg ved ikke hvem det er, men det er en der behandler mig godt og giver mig spil og lækkerier. Ved skrivebordet ved siden af mig sidder en af mine 4 roomies, fra England. Hun hører god musik og synger med. Min anden roomie er vild med musikken, hun er fra Grækenland og ruller hen over gulvet for at høre nærmere til musikken. Bag mig sidder min roomie fra Norge proppet ind i køjen med en veninde, de griner og snakker om noget jeg ikke helt kan høre. Min sidste roomie er fra Nicaragua. Hun er ude for at spille musik med nogle andre.

Hov hov. Det skrev jeg i forgårs. Nu sidder min roomie og spiller guitar, siger sjove lyde med en slikkepind i munden og vi hygger os med te og kakao. I morgen begynder skolen.
Efter en uge med bueskydning, kanosejlads, smut-kastning, bjergvandring- og klatring (!!), utallige kopper te og kaffe i alle arter, billeder, håndtryk og navne med rullende r’er, så har jeg det stadig fantastisk!

Jeg har nydt solen og bjergene, fået risengrød til morgenmad to gange (DET ER PÅ MENUEN HVER LØRDAG MORGEN!!), oplevet folk kalde en skovsnegl for en sort skumfidus og bildt folk ind at jeg løb fra en elg. Jeg har spillet fodboldturnering mod de andre huse (vi er Denmark, Finland, Iceland, Norway og Sweden (MIT!) hus, og vi vandt :-) -se billede længere nede!!


Se evt. dette link fra Ulrikke og jeg fra forleden. Og her er der endnu flere billeder. Jeg har det godt!!


Billeder:   

Temafest! Vi er berømte karakterer fra bøger. 
Sherlock Holmes, Pippi, Bilbo Baggins, jeg er Katniss Everdeen fra Hunger Games - film og bog jeg aldrig har læst, så jeg googlede hende bare :-D , og Hermione Granger!!

Her er hele Sweden House klar til temafest!

Team Sweden House vandt mesterskabet! Over Iceland House, vores rivaler!

 Skolen i skønt skønt vejr!

Og fjorden

Vi skulle til Flekke!

På hike! 

Jeg vil bo et sted med bjerge. Se hvor smukt det er!



Og så lige to billeder af mit rotation group! Eneste dansker og havde det såå skønt!



1000 knus vi ses!

søndag den 17. august 2014

Åh ha. Sommerfuglene har flakset på fuld drøn. Nu er det snart!

Når noget er skørt


Hvor er det skørt.
Hvor er det skørt.
Siden august sidste år, da jeg opdagede UWC, er der ikke gået en dag, uden det har fyldt i hovedet på mig.
Ja, nogle gange mange timer, andre næsten hele dagen,  og aftenen og natten har det været på den indre skærm.

Og ja. Så lige pludselig er det i morgen.
I morgen.
Om 24 timer, hvem er jeg sammen med der?
Jeg aner det ikke.

Åhhh hvor jeg glæder mig.
Jeg siger jer.
Åhhh hvor er jeg spændt.
Hvor er jeg glad.
Åhhh hvor bliver det vildt.
Hvor er det vildt!

Nu vil jeg sove godt til i morgen.
I morgen hvor jeg skal afsted.
Til Norge og til UWC.
Hvor er jeg heldig.
Hvor er jeg taknemmelig.
Hvor jeg dog glæder mig.
Hvor er det skørt. Hvor er det skønt!




      Godnat :-)

tirsdag den 5. august 2014

13 dage tilbage

Antenner, dyr og fødselsdagsflag

Nu kan jeg (næsten!!) tælle dagene til afgang på fingrene! 


Forleden sendte jeg et brev til min veninde. Jeg har ikke set hende i mange år, og jeg var mildt sagt ret bagud med mit brev. Derfor blev jeg nødt til at se tilbage på det forgangne år...
På min ene skulder lå der et væsen helt udmattet, og fortalte mig, at det var hektisk og vildt. På den anden sad der en glad lille en, og mindede mig om, hvor glad året også har gjort mig.  
Da jeg begyndte i gymnasiet, var det velvidende at noget nyt skulle ske! Der var dog ingen, der vidste hvad. Jeg var klar på nye ting, og verden åbnede sig for mig. Jeg var pludselig frivillig i en gruppe for unge flygtninge, jeg var med i et ungdoms/projekthus i byen, jeg fik gang i en masse fritidsinteresser, jeg mødte nye gode mennesker, hvoraf nogle blev mine bedste venner, og jeg opdagede UWC.
Ja, det var nok egentlig ret hektisk og vildt. Men det var også godt. Jeg nød det. 

Nu står jeg så her igen. Overfor en ny verden. Jeg vil sætte mine antenner fast på hovedet og åbne mine arme stort. Nye mennesker, ny skole, nyt sprog, nye lektier, nye fritidsaktiviteter, nyt arbejde og nye oplevelser. Hvor er jeg heldig.

I begyndelsen af sommerferien var jeg på introweekend med de 20 andre nyudvalgte UWC'ere og en masse frivillige, der enten havde gået på en UWC-skole, eller netop havde afsluttet første år. Jeg var en anelse nervøs, da jeg sad der på Roskilde Station og ventede på at toget fra Jylland skulle komme frem, så jeg kunne følges med nogle af de andre ud til den lejrskole, hvor vi skulle være de næste tre døgn. Det viste sig dog hurtigt, at jeg ingen ting overhovedet havde at være nervøs for. For hvor var de alle sammen så fuldstændig uvirkeligt rare og søde og sjove. Det blev en weekend med info om IB'en, med alternative stolelege og skuespil, med en masse grin og snak, med lærerige work-shops og med en dejlig fornemmelse i maven og resten af kroppen. Jeg tog hjem fyldt med glæde og en fornemmelse af, at min UWC-oplevelse allerede var begyndt.

Her er jeg så. På en solsikkemark fyldt med liv og energi. 
Jeg har myrer i hovedet. De kribler rundt og minder mig om ting, jeg skal huske på. 
På mine arme kravler der mariehøns. Jeg sender dem op mod himlen, og håber på godt vejr. 
Under mine fødder er der geparder. De er altid klar. De får mig op, når mit vækkeur ringer. Og de sørger for, at jeg når det hele.
I min mave er mine sommerfugle. De er så utrolig spændte og ved ikke helt, hvad de skal gøre af sig selv.
Men det kan jeg egentlig godt forstå. Sådan har jeg det også. 
Jeg glæder mig!

Jeg tænker, at min næste del af historien bliver fra skolen(!!), men hvem ved. Måske kan jeg slet ikke holde fingrene fra tasterne, og så kommer der jo et lidt før! Jeg har to begivenhedsrige uger tilbage. Jeg glæder mig til at have og holde fødselsdag, til at tage til mine veninders fødselsdage, til at se utrolig mange af mine venner, og til at have det rart. Hurra Hurra Hurra og hvis du har lyst, må du meget gerne hjælpe mig med at sende alverdens mariehøns afsted! Det ville være så rart, hvis solen gad blive ved med at skinne! 

Hov! Og så er der også kommet en fælles blog for alle os nye UWC'ere der skal påbegynde vores eventyr her i August/September (og januar i Swaziland)!
Tjek den ud :-) 


Vi ses!


Mange hilsner og sommerfugle, Katrine


mandag den 26. maj 2014

Lad os begynde!

Velkommen!

Jeg har sat mig godt til rette. Skrivebordslyset er tændt, computeren koblet til strøm og et åbent vindue med fuglefløjt er ved min side. Sandheden er, at det ikke er første gang, jeg har sat mig for at starte en blog, som skal fortælle om mine to år som studerende på UWC-skolen i Norge, og alt hvad dette bærer med sig. Jeg har lidt svært med, hvor jeg skal starte, da jeg egentlig ikke synes, det er til at forstå, at jeg, Katrine 17 år, har muligheden for at starte en sådan blog. For det betyder jo, at jeg rent faktisk skal til UWC Red Cross Nordic (UWC-skolen i Norge) og bo med 200 elever fra 80-90 forskellige lande, og at dette ikke længere blot er den drøm, som har fyldt alt i mig de sidste mange måneder.  

Hvis du nu sidder derude, og tænker HOV, VENT LIGE, jeg missede noget! Hvad er UWC?
Så læs først lige her:

UWC står for United World Colleges, og er en international organisation startet i 1962. Det var den tyske Kurt Hahn, der startede den første UWC-skole i Wales med tanken og ideen om, at måden at fremme fred i verden på er ved at bringe unge mennesker fra forskellige lande og baggrunde sammen. I dag er der 14 UWC-skoler spredt i verden. Mere end 50.000 unge fra over 180 forskellige lande har studeret på UWC-skoler/colleges/programmer. Organisationen bringer unge mennesker sammen på tværs af etnicitet, kultur, religion, landegrænser og baggrunde. Alle er de med til og arbejder for at fremme tolerance, fred og international forståelse. Eleverne på UWC-skolerne tager en IB (den Internationale Baccalaureate), som er en internationalt anerkendt studentereksamen. Derudover indgår eleverne igennem socialt hjælpearbejde og aktiviteter i lokalsamfundet, og er fysisk aktive, kreative og engagerede i verden og internationale forhold.

Links

UWC Danmark, kort om skolerne, og hvordan man søger:
http://uwc.dk/

Til selve organisationens hjemmeside:
http://uwc.org/

Til den skole jeg skal gå på i Norge:
http://uwcrcn.no/

Den skole jeg skal til hedder UWC Red Cross Nordic og ligger i Norge 150 km nord for Bergen.




I dag er det mandag, og jeg har kun 2 skoledage tilbage på mit gymnasium og i 1.g, og så selvfølgelig en læseferie med eksaminer og årsprøver. Hvad angår næste år og min start på skolen i midt august, står jeg et sted blandt planer om regnjakker og vandrestøvler, valg af fag, flybilletter, sommerfugle i maven og en uhyrlig lyst til hver gang jeg nærmer mig en computer, at finde mere viden om organisationen, min fremtidige skole, og hvad jeg ellers kan gafle mig frem til på internettet.

I midten af august 2013 og efter et år på efterskolen sitrede det i mig, efter at komme ud og opleve verden. Jeg var klar til at begynde i 1.g og jeg glædede mig. På trods af dette havde jeg dog brugt utallige timer på mit værelse med musikken kørende, og søgeord på Google som ”International summercamp”, ”Exchange student” og ”Study abroad”. Men hvad det lige var JEG skulle, var jeg dog stadig ikke faldet over. Pludselig fandt jeg en hjemmeside, der hed noget med UWC, og jeg siger Jer! Jeg fik nærmest åndenød så hurtigt tvang jeg mig selv til at læse! Jeg var solgt. Fuldstændig taget med bukserne nede. Det der, det skulle jeg!

Vi springer frem til marts 2014: To døgn og omkring fire timer min sidste samtale med den danske nationalkomite. Efter en hel mandag med kun fysisk tilstedeværelse på gymnasiet satte jeg mig om bag huset på en havetrampolin, og tog mig sammen til at åbne min mail. Jeg vidste, at svaret på om jeg var optaget eller ej, lå og ventede, lige der! Jeg åbnede den dog på mobilen, for hvis beskeden var, at jeg ikke var kommet ind, var det lettere og nok også mere omkostningsfrit at kaste en telefon fra sig, end hvis jeg havde læst beskeden på computer. I kan nok regne ud, at min krop praktisk talt både hoppede og sitrede og skreg og hylede, da jeg åbnede min mail, og der stod, at jeg var optaget, og at den danske nationalkomite ville tilbyde mig en plads på skolen i Norge. 

Aldrig i mit liv har jeg været så fuld af ting, jeg ikke ved hvad hedder. Min krop var en boblende brusende kogende begejstret gryde af lykke og forundring, af skrig og indvendige råb blandet med en vild lyst til at danse og ryste alle mine uendelige mange drømme om UWC ud af mig, så jeg kunne gribe dem, og omfavne dem. DE VAR BLEVET TIL VIRKELIGHED!

Dette var mit første lille fortælling om min UWC-oplevelse, og der kommer flere! 


-Katrine