tirsdag den 5. august 2014

13 dage tilbage

Antenner, dyr og fødselsdagsflag

Nu kan jeg (næsten!!) tælle dagene til afgang på fingrene! 


Forleden sendte jeg et brev til min veninde. Jeg har ikke set hende i mange år, og jeg var mildt sagt ret bagud med mit brev. Derfor blev jeg nødt til at se tilbage på det forgangne år...
På min ene skulder lå der et væsen helt udmattet, og fortalte mig, at det var hektisk og vildt. På den anden sad der en glad lille en, og mindede mig om, hvor glad året også har gjort mig.  
Da jeg begyndte i gymnasiet, var det velvidende at noget nyt skulle ske! Der var dog ingen, der vidste hvad. Jeg var klar på nye ting, og verden åbnede sig for mig. Jeg var pludselig frivillig i en gruppe for unge flygtninge, jeg var med i et ungdoms/projekthus i byen, jeg fik gang i en masse fritidsinteresser, jeg mødte nye gode mennesker, hvoraf nogle blev mine bedste venner, og jeg opdagede UWC.
Ja, det var nok egentlig ret hektisk og vildt. Men det var også godt. Jeg nød det. 

Nu står jeg så her igen. Overfor en ny verden. Jeg vil sætte mine antenner fast på hovedet og åbne mine arme stort. Nye mennesker, ny skole, nyt sprog, nye lektier, nye fritidsaktiviteter, nyt arbejde og nye oplevelser. Hvor er jeg heldig.

I begyndelsen af sommerferien var jeg på introweekend med de 20 andre nyudvalgte UWC'ere og en masse frivillige, der enten havde gået på en UWC-skole, eller netop havde afsluttet første år. Jeg var en anelse nervøs, da jeg sad der på Roskilde Station og ventede på at toget fra Jylland skulle komme frem, så jeg kunne følges med nogle af de andre ud til den lejrskole, hvor vi skulle være de næste tre døgn. Det viste sig dog hurtigt, at jeg ingen ting overhovedet havde at være nervøs for. For hvor var de alle sammen så fuldstændig uvirkeligt rare og søde og sjove. Det blev en weekend med info om IB'en, med alternative stolelege og skuespil, med en masse grin og snak, med lærerige work-shops og med en dejlig fornemmelse i maven og resten af kroppen. Jeg tog hjem fyldt med glæde og en fornemmelse af, at min UWC-oplevelse allerede var begyndt.

Her er jeg så. På en solsikkemark fyldt med liv og energi. 
Jeg har myrer i hovedet. De kribler rundt og minder mig om ting, jeg skal huske på. 
På mine arme kravler der mariehøns. Jeg sender dem op mod himlen, og håber på godt vejr. 
Under mine fødder er der geparder. De er altid klar. De får mig op, når mit vækkeur ringer. Og de sørger for, at jeg når det hele.
I min mave er mine sommerfugle. De er så utrolig spændte og ved ikke helt, hvad de skal gøre af sig selv.
Men det kan jeg egentlig godt forstå. Sådan har jeg det også. 
Jeg glæder mig!

Jeg tænker, at min næste del af historien bliver fra skolen(!!), men hvem ved. Måske kan jeg slet ikke holde fingrene fra tasterne, og så kommer der jo et lidt før! Jeg har to begivenhedsrige uger tilbage. Jeg glæder mig til at have og holde fødselsdag, til at tage til mine veninders fødselsdage, til at se utrolig mange af mine venner, og til at have det rart. Hurra Hurra Hurra og hvis du har lyst, må du meget gerne hjælpe mig med at sende alverdens mariehøns afsted! Det ville være så rart, hvis solen gad blive ved med at skinne! 

Hov! Og så er der også kommet en fælles blog for alle os nye UWC'ere der skal påbegynde vores eventyr her i August/September (og januar i Swaziland)!
Tjek den ud :-) 


Vi ses!


Mange hilsner og sommerfugle, Katrine


Ingen kommentarer:

Send en kommentar